Hvem er jeg?

Mit navn er Maj-Britt Randklit, og jeg har skrevet noveller og romaner, lige fra jeg lærte at læse og skrive. 

Er uddannet indenfor sundhed, salg, kommunikation og ledelse og har også arbejdet indenfor felterne.

Fra mit første ægteskab har jeg døtrene Christina fra 1985 og Anette fra 1988, og da jeg blev gift med Knud fik jeg bonusdatteren Line fra 1987.

I 2017 udkom min første bog "Min mors hævn". Efterfølgende har jeg udgivet en krimi tetralogi, det vil sige 4 bøger. Hovedpersonen hedder Kirsten Dreyer og vi følger hende og kollegaerne fra Odense Politi, samt hendes nærmeste. 

Da jeg var en del af Bogværkstedet, hvor man skriver et manus på 10 måneder, skrev jeg om tvillinger. To søstre der voksede op som Jehovas Vidner. Som 17 årig stak den ene af og forsvandt fra familien. 20 år senere møder vi dem hvor de er i deres liv. Den ligger og venter på at blive udgivet. Det er virkelig spændende.

Samtidig er jeg også begyndt på en ny krimiserie der har sit udspring i Svendborg. Min nye hovedkarakter hedder Pia Sjøberg og var kollega til Kirsten Dreyer. Den første bog er næsten færdig.

Er bedstemor til Gry fra 2014 og Maise fra 2016 og mormor til Victoria fra 2016 og Zenia fra 2019.

Fra 1. maj 2026 bliver min drøm til virkelighed, da jeg så bliver fuldtidsforfatter. Jeg tager også gerne ud og holder foredrag om mine bøger og forfatterlivet.

Del siden